URBANblog

Archive for november, 2007

SKVATFRI ZONE

søndag, november 25th, 2007

Jeg er træt af søde, bløde mænd. Mænd skal være mænd og skal kunne slå en drage ihjel en gang i mellem.

Jeg vil gerne lave et opråb.
Der er ting, der ikke holder. Som i slet ikke. Overhovedet ikke. Ikke spor.
Nemlig, mænd, der er nogle skvat og lidt for kvindeagtige.
Hvor er det dog belastende. Og aldeles usexet.
Og inden nogen hidser sig op, vil jeg gerne lige sige, at jo, jo, jo, jeg går så meget ind for ligestilling, at jeg nærmest ikke kan være i min krop.
Jeg har en far, der syede tøj til mig, da jeg gik i vuggestue, og jeg fatter ikke kvinder, der får børn med mænd, der ikke gider tage barselsorlov eller bare bor sammen med nogen, der synes, at kvinders hænder nok er skruet bedst på til gulvvask.

MEN I GUDER, hvor er jeg træt af søde, bløde, flinke mænd, der forstår og kommunikerer og samtaler helt vildt.. Af den slags der sidder foran i Christiania-cyklen, mens konen tramper i pedalerne.
Nej, det går ikke. Det er skvattet og umaskulint og afskyeligt.
Eller mænd, der lige snupper posen fra butikken med tøj til gravide med ud og handle. Nej, blev der sagt. Lad den ligge. I er ikke gravide, hun er. Lad hende om det projekt rent fysisk. Du stopper jo heller ikke hygiejnebind i boxershorts’ene i sympati.

ELLER MÆND DER TAGER med deres koner på spa. Mænd må godt være mænd – og det er ikke særligt maskulint at få kroppen smurt ind i ler eller blive masseret (med mindre man er cykelrytter , eller i hvert fald får det af en mand i blåt joggingtøj og hvide træsko, og ikke en eller anden lille vims type i cremefarvede omgivelser).
 Eller aller-aller-allerværst, mænd der går i katvigtrøjer – magen til deres kone (der har rottehaler) og deres tre årige Karl-Oskar-Emil. Føj, siger jeg bare. Tag den af. NU! Kogevask den og giv den til din kone. Det er mental selvkastrering. Ikke kønt. Ikke rart, ikke godt. Overhovedet.

FOR HVEM GIDER HAVE en mand, der er en kvinde? Kvinder er skønne, bevares, men mænd er også ganske udmærkede til hverdagsbrug, hvis de bare gider være mænd.
Kunne mænd ikke lige tage sig sammen og være lidt mandeagtige? Evt. drikke en øl (af flasken for helvede og ikke alt der der specialøl med grafisk lækker etiket).
Råbe lidt, bære poserne, hamre nogle søm i, sige ‘nej, jeg gider ikke gå med ud at shoppe’, træde i pedalerne i stedet for at forstå og forstå og forstå – og så slet ikke kunne forstå, at konen får lyst til at kysse ham fra regnskab til julefrokosten, som har købt en Alfa, fordi han havde lyst, og som lugter af mand og har mandetøj på, og som ligner en, der kunne slå en drage ihjel, bare sådan lidt uden at ville snakke om det først?
Ikke så meget skvatteri, tak.

Fjæs på Facebook

søndag, november 11th, 2007

Det handler om iscenesættelse – af sig selv. Billederne på Facebook er en historie i sig selv.

Jeg har kun en ting at sige.
Hold dig væk.
Helt væk.
For ellers sluger det pludseligt enorme mængder tid.
Facebook.
Selv lyttede jeg ikke til mit eget gode råd. Så nu sidder jeg og smider med kyllinger, deltager i quizer og finder ud af hvem jeg ligner mest i ‘Sex And the City’ og hvor gammel jeg er mentalt. (Charlotte (ej hvor kedeligt…) og 24… øh okay?).
Og så kigger jeg på folks billeder.
Ikke noget med et pasfoto, hvor man smiler med lidt for meget tandkød eller det der sære billede fra adgangskortet på arbejde. Nej, billedet på facebook er en historie i sig selv. Hvis jeg var til den slags højpandethed, ville jeg sige iscenesættelse, men jeg kommer mere til at tænke på fastelavn.
Vi klæder os ud for at ligne noget andet – men vil i virkeligheden bare være en de luxe-udgaven af os selv.

MIN VENINDE LÆRTE det der med fastelavn på den hårde måde: Hun var fisk. Rigtig fin og fisket og med skæl og gæller, men lige før hun skulle gå, tænkte hun:  ‘Jeg er da ikke fisk nok’, og så stak hun hånden ned i et glas med sild og tværede lidt af lagen ud over kroppen. Hun havde en kort, men ensom fest.
Næste gang var hun et charmerende lille lam med anklerne viklet ind i vat, pæne ben og stor succes hos sin bordherre.
For man skal vise sig selv rigtigt frem. Og det gør vi på Facebook.
NOGLE DYRKER det kunstneriske. Sort- hvidt naturligvis. Gerne skævt beskåret. Pigerne kigger tit ned. Lukkede øjne og drengene kigger væk. Man skal helst være lidt tynd og lidt bleg, og hvis man bruger eyeliner er det godt. Livet er IKKE for sjov, og man ser ikke TV Danmark.
Det gør de de skrupskøre – dem, der er i fare for at udvikle sig til ham onkel lidt for jovial. De skrupskøre de har sære briller på. Eller skærer ansigter. Det er især en kategori, drenge (der er ingen mænd på facebook!) dyrker. Se, hvor fjollet jeg er. Se, hvor sjov jeg tør være.
Festaberne har en drink i hånden og armen om en ven, der desværre har fået skåret hovedet af i den lille ramme. Men sikke de kan feste. Hu-hej, vi maler byen rød – og sjovt nok har øjnene samme kulør.
Globetrotterne er ikke sjove. De er ude og rejse. For så leeeeeeeeeeeeever de.
Se hvor berejst jeg er. Brune fjæs og store solbriller og et eller andet tempel langt væk i Asien. Et billede i en helikopter er også et herrehit, mens pigerne er til yndige italienske torve og måske Eiffeltårnet i baggrunden (to billeder dog!).

DE PROFESSIONELLE har billeder med labert lys og pæn hud, taget af rigtige fotografer og de smiler skævt og velovervejet ud til alle amatørerne.
Sådan ser vi da bare ud, synes de at tænke. Lækre og velbelyste. Og det gør de jo. Lige der.
Mig selv?
Jeg sidder og ser lidt forundret ud på verden fra et torv i Bologna. Meeen jeg overvejer, om der ikke er et billede, der lidt bedre fortæller, hvem jeg er. Eller hvem jeg gerne ville være.

Goddag verden!

søndag, november 11th, 2007

Velkommen til Urbanblog.dk. Dette er dit første indlæg. Rediger det eller slet det.
Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, så kig i venstre side af forsiden på urbanblog.dk - der er hjælp og tips til hvordan du bliver en god blogger.