Det handler om iscenesættelse – af sig selv. Billederne på Facebook er en historie i sig selv.
Jeg har kun en ting at sige.
Hold dig væk.
Helt væk.
For ellers sluger det pludseligt enorme mængder tid.
Facebook.
Selv lyttede jeg ikke til mit eget gode råd. Så nu sidder jeg og smider med kyllinger, deltager i quizer og finder ud af hvem jeg ligner mest i ‘Sex And the City’ og hvor gammel jeg er mentalt. (Charlotte (ej hvor kedeligt…) og 24… øh okay?).
Og så kigger jeg på folks billeder.
Ikke noget med et pasfoto, hvor man smiler med lidt for meget tandkød eller det der sære billede fra adgangskortet på arbejde. Nej, billedet på facebook er en historie i sig selv. Hvis jeg var til den slags højpandethed, ville jeg sige iscenesættelse, men jeg kommer mere til at tænke på fastelavn.
Vi klæder os ud for at ligne noget andet – men vil i virkeligheden bare være en de luxe-udgaven af os selv.
MIN VENINDE LÆRTE det der med fastelavn på den hårde måde: Hun var fisk. Rigtig fin og fisket og med skæl og gæller, men lige før hun skulle gå, tænkte hun: ‘Jeg er da ikke fisk nok’, og så stak hun hånden ned i et glas med sild og tværede lidt af lagen ud over kroppen. Hun havde en kort, men ensom fest.
Næste gang var hun et charmerende lille lam med anklerne viklet ind i vat, pæne ben og stor succes hos sin bordherre.
For man skal vise sig selv rigtigt frem. Og det gør vi på Facebook.
NOGLE DYRKER det kunstneriske. Sort- hvidt naturligvis. Gerne skævt beskåret. Pigerne kigger tit ned. Lukkede øjne og drengene kigger væk. Man skal helst være lidt tynd og lidt bleg, og hvis man bruger eyeliner er det godt. Livet er IKKE for sjov, og man ser ikke TV Danmark.
Det gør de de skrupskøre – dem, der er i fare for at udvikle sig til ham onkel lidt for jovial. De skrupskøre de har sære briller på. Eller skærer ansigter. Det er især en kategori, drenge (der er ingen mænd på facebook!) dyrker. Se, hvor fjollet jeg er. Se, hvor sjov jeg tør være.
Festaberne har en drink i hånden og armen om en ven, der desværre har fået skåret hovedet af i den lille ramme. Men sikke de kan feste. Hu-hej, vi maler byen rød – og sjovt nok har øjnene samme kulør.
Globetrotterne er ikke sjove. De er ude og rejse. For så leeeeeeeeeeeeever de.
Se hvor berejst jeg er. Brune fjæs og store solbriller og et eller andet tempel langt væk i Asien. Et billede i en helikopter er også et herrehit, mens pigerne er til yndige italienske torve og måske Eiffeltårnet i baggrunden (to billeder dog!).
DE PROFESSIONELLE har billeder med labert lys og pæn hud, taget af rigtige fotografer og de smiler skævt og velovervejet ud til alle amatørerne.
Sådan ser vi da bare ud, synes de at tænke. Lækre og velbelyste. Og det gør de jo. Lige der.
Mig selv?
Jeg sidder og ser lidt forundret ud på verden fra et torv i Bologna. Meeen jeg overvejer, om der ikke er et billede, der lidt bedre fortæller, hvem jeg er. Eller hvem jeg gerne ville være.